Ingen dagligvarer i apoteker
Sundhedsstyrelsen sætter dagligvarer og kosmetik på listen over varer, som apotekerne skal holde sig fra.
Det fremgår ifølge bladet af et svar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.
Både regeringen og en række brancheorganisationer, bl.a. Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd, ønsker at begrænse apotekernes salg af frihandelsvarer som kosmetik, tandpasta, hudplejeprodukter og andre varer end lægemidler og at få lagt klarere rammer for, hvilke varer apotekerne må sælge.
Apotekernes salg af frihandelsvarer beløber sig til mindst 1,35 mia. kr. i 2012-tal, viser en analyse, som Sundhedsministeriet offentliggjorde sidste år. Det svarer til knap 12 pct. af apotekernes omsætning.